Har du erfaring fra shipping, spedition eller told – og trives du i et miljø, hvor høj kvalitet og godt samarbejde går hånd i hånd? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Om stillingen
Som Customs Service Specialist hos Stena Line får du en central rolle i arbejdet med toldbehandling for vores kunder i Danmark, Norge og Sverige. Du bliver en vigtig del af vores daglige drift, hvor vi udarbejder tolddokumenter i forskellige niveauer af kompleksitet og finder de bedste løsninger i hver enkelt sag.
Du bliver samtidig en del af et stærkt og engageret team på 13 kollegaer, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder tæt sammen for at sikre både trivsel, kvalitet og høj kundetilfredshed. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider mellem kl. 07.30 og 19.30, og du vil indgå i vores vagttelefonordning, hvor vi på skift sikrer, at kunder og myndigheder altid kan få den nødvendige hjælp.
Vi søger en ny kollega, der har erfaring inden for shipping, spedition og/eller told – og som motiveres af at arbejde i en hverdag, hvor tempo, præcision og samarbejde går op i en højere enhed.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af tolddokumenter
- Daglig kundedialog via telefon og e-mail
- Rådgivning og vejledning om toldregler og toldlovgivning
- Kontakt til toldmyndigheder i Skandinavien
- Opfølgning på sager og sikre fremdrift i processen
Hvem er du?
Vi lægger vægt på både dine faglige kompetencer og din personlighed.
Vi søger dig, som:
- har erfaring inden for shipping, spedition og/eller told
- arbejder struktureret og er stærk i detaljen
- er serviceminded og trives i direkte kundekontakt
- tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- bidrager positivt til teamet og er klar til at dele viden
- kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter tæt samarbejde
- trives i en hverdag, hvor opgaverne varierer, og dagene sjældent er ens
Dine kvalifikationer:
- Erfaring med toldbehandling og udarbejdelse af tolddokumenter
- Kendskab til international handel, import og eksport
- Fordel hvis du har erfaring med Emma Systems (ikke et krav)
- Gode samarbejdsevner og lyst til kundekontakt
- Flydende dansk og engelsk samt forståelse for norsk og svensk
Om Stena Line
Som førende inden for bæredygtig skibsfart, har Stena Line Europas mest omfattende netværk af ruter med fokus på transport af både passagerer og gods. Vi har over 6.100 medarbejdere i vores Stena Line-familie i Skandinavien, Storbritannien og Baltikum, som alle bidrager til vores virksomhed.
Stena Lines mission er at være et pålideligt bindeled mellem mennesker, steder og samfund. Vi spiller en afgørende rolle for at holde alt forbundet. Vi sørger for, at mennesker og varer ankommer til de steder, hvor de skal være, så erhvervslivet trives og samfund kan vokse. Vi forbinder familie og venner, og gør det muligt at udforske nye destinationer og besøge yndlingssteder igen.
Vi har forpligtet os til at opretholde og udvikle et bæredygtigt arbejdsmiljø, der giver lige muligheder for alle. Vi omfavner ligestilling, mangfoldighed og inklusion – og byder alle ansøgere velkommen.
Interesseret?
Dette er en fuldtids- og permanent stilling i Frederikshavn i vores fragtafdeling. For at søge stillingen, skal du oprette en profil og sende din ansøgning og CV senest den 31. marts 2026. Vi vil holde samtaler løbende. Vær opmærksom på at grundet GDPR accepterer vi ikke ansøgninger via e-mail. Opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customs Service Manager Louise Houbak-Jensen [email protected] mens spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan sendes til People Manager, Katrine Myrup Ritter [email protected].
Vær opmærksom på at vi afviser henvendelser fra rekrutterings- og ansættelsesbureauer i forbindelse med denne rekruttering.