Kontorassistent med interesse for told
Har du en systematisk tilgang til opgaverne, gå-på mod og lyst til at dykke ned i toldverdenen? Så er det dig, vi leder efter!
Vi tilbyder en spændende stilling som Customs Service Assistant (kontorassistent) i vores told afdeling, hvor høj faglighed, samarbejde og præcision går hånd i hånd.
Stillingen
Som Customs Service Assistant hos Stena Line, er du medansvarlig for at servicere virksomhedens kunder indenfor toldbehandling i Norge, Sverige og Danmark. Vi udarbejder tolddokumenter af forskellig kompleksitet, og har fokus på at tilbyde de bedste toldløsninger i den enkelte sag.
Du vil blive en del af et team, hvor samarbejde er nøglen til vores fælles mål om trivsel, kundetilfredshed og høj kvalitet. Vi bemander kontoret i tidsrummet 07:30-19:30, og du vil indgå i vagter i dette tidsrum. Derudover deles teamet om en vagttelefon, hvor du også vil tage del heri når rutinen er på plads.
Vores hverdag tager afsæt i toldbehandling, og vi vil selvfølgelig klæde dig på til at håndtere forskellige toldopgaver af forskellig kompleksitet.
Ansvarsområder
- Udarbejdelse af tolddokumenter
- Daglig kundekontakt – både telefonisk og via e-mail
- Daglig opfølgning og koordinering
Hvem du er
Hos Stena Line betyder din personlighed lige så meget, som hvor god du er til dit arbejde. Vi søger en medarbejder som er detaljeorienteret og altid sørger for, at der ydes den bedste kundeservice overfor vores kunder. Du har mod på at lære nyt og har muligvis arbejdet med salg, handel eller logistik, eller på anden måde stiftet bekendtskab med varer der krydser landegrænser.
Du kan se dig selv i en hverdag hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer om dagens opgaver, men ofte også fordyber dig selvstændigt. Ikke to dage er ens, og du må derfor være omstillingsparat, fleksibel og pålidelig.
Kvalifikationer
- Kontoruddannet
- Struktureret og ansvarsbevidst
- Serviceminded
- Flair for IT
- Flydende i dansk og engelsk samt forståelse for norsk og svensk
Om Stena Line
Som førende inden for bæredygtig skibsfart, har Stena Line Europas mest omfattende netværk af ruter med fokus på transport af både passagerer og gods. Vi har over 6.100 medarbejdere i vores Stena Line-familie i Skandinavien, Storbritannien og Baltikum, som alle bidrager til vores virksomhed.
Stena Lines mission er at være et pålideligt bindeled mellem mennesker, steder og samfund. Vi spiller en afgørende rolle for at holde alt forbundet. Vi sørger for, at mennesker og varer ankommer til de steder, hvor de skal være, så erhvervslivet trives og samfund kan vokse. Vi forbinder familie og venner, og gør det muligt at udforske nye destinationer og besøge yndlingssteder igen.
Vi har forpligtet os til at opretholde og udvikle et bæredygtigt arbejdsmiljø, der giver lige muligheder for alle. Vi omfavner ligestilling, mangfoldighed og inklusion – og byder alle ansøgere velkommen.
Interesseret?
Dette er en fuldtids- og permanent stilling i Frederikshavn i vores fragtafdeling. For at søge stillingen, skal du oprette en profil og sende din ansøgning og CV senest den 14. december 2025. Vi vil holde samtaler løbende. Vær opmærksom på at grundet GDPR accepterer vi ikke ansøgninger via e-mail. Opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customs Service Manager Louise Houbak-Jensen [email protected] mens spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan sendes til People & Payroll Advisor, Katrine Myrup Ritter [email protected].
Vær opmærksom på at vi afviser henvendelser fra rekrutterings- og ansættelsesbureauer i forbindelse med denne rekruttering.
Published: November, 04, 2025
Category: Freight
Location: Denmark, Frederikshavn
Employment: Permanent employment
Last day of application: December, 14, 2025
Stena Line uses ReachMee to receive applications for vacancies. You will leave stenaline.com and go to reachmee.com.
Our sustainability strategy
Our commitment to sustainability is centred around five focus areas linked to the UN Global Goals which are directly related to our business.
The Crew Code
Here at Stena Line, we are all part of the same crew. We might not work on the same ship or even at sea, but we are all still family
Women in Maritime
Did you know that only 2 % of all people working within shipping are women? At the same time studies show that gender equal companies make more money, is better at keeping talent and show more innovation and creativity.